Som sædvanlig er tidløst og lækkert design i højsæde hos Apple. Den nye iPhone 7 kommer i fem forskellige farver og ligner måske til forveksling sin forgænger. Men dette er ikke en skidt ting. Telefonens design er enkelt og eksklusivt på én og samme tid. Samtidig er den funktionel. Der er ingen unødvendige knapper eller tiltag på designet, hvilket understreger det minimalistiske udseende. Atter engang formår Apple at udvikle en smartphone, man stolt kan have i sin hånd.
Man får funktionelt design med en iPhone 7
Selvom den nye iPhone 7 ligner sin forgænger på mange punkter, betyder det ikke, at de er helt identiske. Som noget nyt præsenteres man for en iPhone, der både er støv og vandafvisende. Det betyder naturligvis ikke, at man skal tage sin telefon med i badelandets bassiner. Det betyder, at telefonen ikke længere er helt så følsom over for vandstænk. Man behøver altså ikke længere være nervøs for telefonens helbred, hvis man ved et uheld spilder et par dråber vand i dens retning. Det samme gør sig gældende for støv. Så på trods af det lækre design, er telefonen blevet en anelse mere robust.
En af grundene til, at telefonen lettere kan holde til at få lidt vand på sig, er, at Hjem-knappen er væk. Selvfølgeligt ikke væk i funktionens forstand. Den er væk i den forstand, at der ikke længere er en knap. Hjem-knappen på en iPhone 7 er udviklet således, at i stedet for en fysisk knap på forsiden, er der blot en ring på samme sted. Det betyder, at man ikke længere risikerer at knappe går i stykker på grund af vand. Men selvom der ikke optræder en som sådan fysisk knap, fungerer den, som den plejer. Faktisk bedre. Knappen giver dig stadig mulighed for at benytte touch-ID og haptisk feedback, og samtidig kan den indstilles, så dens reaktion passer brugeren mest optimalt. Den nye iPhone 7 er altså ikke blot forbedret design, men også forbedret funktion. Det er da noget, man kan tage og føle på!
Der er design til alle med en iPhone 7
Som sædvanlig har Apple sørget for, at der er en telefon til alle. Hvad enten man er tosset med den rosaguld udgave, der med sit feminine udtryk er enhver pige-piges drøm, eller om man er til den mere afdæmpede sølvfarve, er der en iPhone 7 til dig. Og hvis man er typen, der foretrækker den eksklusive guld finish, er denne atter engang at finde i udvalget.
Som noget nyt har Apple valgt at introducere to typer sort. Den ene er med et mat udtryk meget afdæmpet og stilet, mens den anden, den jetsorte, er skinnende og iøjnefaldende. Hvem havde troet, at der fandtes mere end én type sort? Det gør der, og nu har Apple sørget for, at man kan få sin nye iPhone 7 i netop den sorte, man allerbedst kan lide. Uanset hvilken, man vælger, er man sikret et utroligt lækkert og funktionelt design.
Seneste kommentarer